Driftsmeddelelse01.10.2019 - 12:56

Tilmeld dig workshop om Plandata.dk

Erhvervsstyrelsen afholder workshop om Plandata.dk for at sikre at flere, der har berøring med systemet, får en målrettet introduktion til Plandata.dk.

Formålet er både at introducere systemet gennem demonstrationer, samt at give tid til at udforske og blive klogere på særlige opgaver eller funktioner. Der vil derfor være mulighed for at arbejde med indberetning af planer, håndtering af deljordstykker til manuel kontrol samt at udforske temaer inden for Fuldt Digitale Planer, udstilling af data, Upload/Download-funktionen, Valideringsfejl, Særlige forhold og Byggefelter. 

Program 

Dagens program byder på en introduktion til Plandata.dk med efterfølgende demonstrationer af hhv. indberetning og aflysning af planer samt håndtering af deljordstykker til manuel kontrol. 

Herefter følger en workshop, hvor der arbejdes med systemet. Denne del af programmet er delt i to hovedspor: Spor 1, som giver mulighed for at arbejde med indberetning af planer og Spor 2, som giver mulighed for at håndtere deljordstykker til manuel kontrol. 

Dato og lokalitet

Workshoppen om Plandata.dk afholdes 4 gange og 2 forskellige steder i landet:

23. oktober og 26. november kl. 10-15 i København, Langelinie Allé 17

25. oktober og 28. november kl. 10-15 i Viborg, Toldboden 2

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest en uge inden den workshop du tilmelder dig. 

Ved tilmelding skal du angive, om du ønsker at deltage i Spor 1 om indberetning og aflysning af planer eller Spor 2 om håndtering af deljordstykker til manuel kontrol.

→ Tilmed dig til workshop om Plandata.dk

Kontakt

Spørgsmål vedr. workshoppen kan sendes til