Publikation01.05.2008

Vejledning om kommuneplanlægning

Denne kommuneplanvejledning indeholder en gennemgang af planlovens bestemmelser.

Hver kommune i landet skal efter planloven opretholde og vedligeholde sin kommuneplan.

For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, såvel i byerne som i det åbne land.

Kommuneplanvejledning indeholder en gennemgang af planlovens bestemmelser om kommuneplaners bestanddele: hovedstruktur, retningslinjer, rammer for lokalplanlægningen samt redegørelse. Den indeholder en gennemgang af lovens bestemmelser om revision og ændringer af kommuneplaner, herunder om planstrategier og kommuneplantillæg.

Vejledningen indeholder desuden afsnit om kommuneplaners retsvirkning og gennemførelse, om klage og ekspropriation samt om reglerne om tilbageførsel af arealer til landzone. Endelig indeholder vejledningen et særligt afsnit om de overgangsregler, der gælder i tiden, indtil kommuneplanerne er opdateret, og retningslinjerne i "Regionplan 2005" er ophævet.