Driftsmeddelelse06.02.2018 - 17:31

Varsling om ændringer i Plandata.dk og PlansystemDK

Udsendt 06.02.18 kl. 17.28: Torsdag den 8. februar tilbagerulles alle data i Plandata.dk-databasen. Det sker som led i den igangværende konsoliderings- og valideringsproces.

Med virkning fra torsdag den 8. februar sker følgende væsentlige ændringer:

  • Alle data rulles tilbage i Plandata.dk, så det er kommunens egne geometrier og attributter (registreringer), der ligger der. Fra torsdag vil det derfor være muligt for kommunen at indberette planer via Plandata.dk. Det vil stadig være muligt at indberette via PlansystemDK, da der sker en løbende migrering til Plandata.dk.
     
  • Alle aktuelle planer udstilles via kortmodulet i Plandata.dk. Efterfølgende vil PlansystemDK kortet blive lukket ned, hvilket vil blive meldt ud i en driftsmeddelelse, inden det sker.

Der vil blive udsendt en separat driftsmeddelelse med en oversigt over, hvilke adresser (URL’er), kommunerne kan benytte fra på torsdag.