26.04.2018

Spørgsmål og svar om testmøller

Her kan du læse om og få svar på de oftest stillede spørgsmål om testmøller.

Hvorfor skal der være testpladser til store vindmøller i et lille, tætbefolket land? 

Planlægning af testpladser er en del af regeringens samlede indsats for at skabe bedre betingelser for test af vindenergi i Danmark. Målet er at sikre det danske forspring på vindmølleteknologi og fastholde danske arbejdspladser inden for udvikling og produktion af vindmøller både for vindmøllevirksomheder og for rækken af underleverandører.

Er der ikke lige placeret testpladser i Østerild? 

Jo, og der er brug for både et nationalt testcenter som ved Østerild og yderligere testpladser. Regeringens aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild fra d. 28. maj 2010 omfatter, at der skal findes yderligere testpladser til store vindmøller; op til 10 prototypemøller og 40-80 serie 0-møller op til 250 meter frem mod 2020.

Hvordan adskiller de nye testpladser sig fra det nationale testcenter i Østerild? 

I det nationale testcenter i Østerild bliver der på 450 ha opstillet 7 møller, som bliver omdrejningspunktet for tests og forskningsprojekter. RISØ DTU er driftsansvarlig for det nationale testcenter, og som en del af projektet vil man afprøve vindmølleparkens samspil med energisystemet gennem en avanceret nettilslutning. Endelig vil testcentrets brugere blive forpligtet til at indgå i forskningsprojekter med offentlige forskningsinstitutioner, eksempelvis danske eller internationale universiteter. De nye testpladser bliver langt mindre (min. 54 ha), fordi de kun skal omfatte min. 2 vindmøller pr. område, og her vil der ikke være forskningsforpligtelser med involvering af universiteter og forskningsinstitutioner.

Hvordan finder man frem til testpladserne? 

For at et areal er egnet som testplads, skal det først og fremmest opfylde en række kriterier, dels for at imødekomme de tekniske krav til testpladser, dels for at tage hensyn til mennesker og natur.

Se kriterierne for testpladser til hhv. prototypemøller og serie 0-møller her

Vindmølleindustrien og RISØ DTU har været med til at finde frem til de potentielt egnede arealer, og kommunerne har været inddraget i processen bl.a. med bidrag til oplysninger i miljøvurderingen.

Hvorfor er der udpeget så mange egnede steder i Vestjylland? 

Der er forskel på, hvor stor vindhastigheden skal være, alt efter hvad man ønsker at teste. I testningen af prototypemøller ønsker man at afprøve den enkelte mølle under hårde betingelser. Testpladser til prototypemøller skal derfor have højere vindhastighed (min. 8 m/s i 100 meters højde) end testpladser til serie 0-møller. I testningen af serie 0-møllerne spiller andre faktorer såsom funktionalitet og drift en vigtig rolle, og kravene til vindhastighed er lidt lavere (min. 7,5 m/s i 100 meters højde). På dette vindkort kan man se, hvor i landet de forskellige testmøller bedst kan placeres i forhold til den vindhastighed, der kræves:

Vindkort

Se vindkortet i stort format 

Hvornår bliver der truffet nogen endelige beslutninger om placering af møllerne? 

Processen er lang endnu. Første skridt er at finde frem til de bedst egnede arealer på landsplan. Når interesserede vindmøllefabrikanter melder sig, skal der igangsættes langt mere detaljerede undersøgelser af hvert af de konkrete arealer (bl.a. udarbejdelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse), og der vil skulle udarbejdes lokalplaner for områderne. Det er også processer, hvor offentligheden vil blive inddraget.

Vil der blive tale om at ekspropriere boliger? 

I planlægningsarbejdet er der taget højde for, at alle testpladserne opfylder afstandskravet om 4 gange møllens højde til naboer, jf. vindmøllecirkulæret og dermed undgås ekspropriation af boliger til testpladserne. Når der gennemføres mere detaljerede VVM-redegørelser for de enkelte arealer, vil der bl.a. blive foretaget støjberegninger for at vurdere, om arealerne overholder støjgrænserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Hvis støjgrænserne ikke kan overholdes, kan det betyde, at nogle områder ikke vurderes egnede til opstilling af testmøller. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller skal overholdes, og det er den enkelte kommune, som har tilsynet.

Hvordan kan man være sikker på, at kommunerne vil være med til det her? 

Naturstyrelsen er i dialog med de kommuner, som har potentielt egnede steder til testvindmøller. Naturstyrelsen og kommunerne skal finde de steder, der kan blive omdrejningspunktet for udvikling af nye, mere effektive vindmøller i fremtiden.

Hvorfor må vindmøllerne ikke stå i Natura 2000-områder? 

De overordnede lovgivningsmæssige rammer for at bevare den biologiske mangfoldighed findes i den eksisterende lovgivning, herunder Natura 2000-direktiverne. En hjørnesten i Natura 2000-beskyttelsen er, at myndighederne i deres administration ikke gennemfører planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte, da der er risiko for, at etablering og drift af vindmøller vil kunne påvirke de fugle, naturtyper og arter, som danner baggrund for den enkelte Natura 2000-udpegning. Det skal i hvert enkelt tilfælde gennem en konsekvensvurdering og en VVM-vurdering undersøges, om det konkrete projekt vil kunne have en skadelig påvirkning.

Hvorfor tester man ikke vindmøllerne på havet i stedet for? 

En placering på land er nødvendig for at sikre de rette vindforhold, ligesom der skal være let adgang til udskiftning af mølledele og andet udstyr.

Kan man som alm. borger komme hen og se, hvordan testningen foregår? 

Møllerne opstilles på privatejede arealer, og her gælder de alm. adgangsregler jf. naturbeskyttelseslovens § 4. Som udgangspunkt skal man have ejerens tilladelse for at bevæge sig ind på privat ejendom. Hvis man generelt ønsker mere viden om vindmøller, vil det blive muligt ved det nationale testcenter i Østerild, idet der her etableres et besøgscenter. Hensigten er at give besøgene et indblik i testanlægget herunder dets formål og funktionalitet samt indblik i vedvarende energi generelt.

Skal vindfeltet ryddes? 

Nej. Kun arealer til test af prototypemøller kræver vindfelt. Alle potentielt egnede arealer til prototypemøller er besigtiget af Naturstyrelsen og Vindmølleindustrien bl.a. med henblik på Vindmølleindustriens vurdering af vindfeltet. Alle arealer med et vindfelt, som f.eks. ville kræve rydning af skov, er sorteret fra. Således skal vindfelterne ikke ryddes i udpegede arealer til prototypemøller. Ved testningen af serie 0-møllerne er der ikke behov for et veldefineret vindfelt, idet serie-0-møllerne primært bruges til test og optimering med henblik på forberedelse af serieproduktion, efterprøvning af funktionalitet, drift m.v.