Der er ca. 625.000 ha skov i Danmark, hvilket vil sige, at ca. 14,5 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det meste skov er ejet af private, mens staten ejer ca 20 % og kommuner ejer ca 5 %.

Fordelingen af skov i Danmark varierer en del. Der er fx meget skov langs den jyske højderyg, i Nordsjælland og på Bornholm, mens der er mindre skov ved de store byer.

For at realisere målet i det Nationale Skovprogram, skal der i kommuneplanerne inddrages minimum 20 % af det ubebyggede areal på landsplan som skovrejsningsområder. Der er derfor som udgangspunkt behov for, at alle kommuner udvider skovrejsningsområderne, som pt. udgør ca. 10 % af det ubebyggede areal på landsplan.

Samtidig vil der være behov for, at kommunerne udpeger nye erstatningsskovrejsningsområder, hvis de eksisterende skovrejsningsområder reduceres, så det samlede omfang af skovrejsningsområder i en kommune som minimum ikke reduceres.

Der stilles i planloven krav til, at kommunernes planlægning ikke må stride imod Natura 2000-skovhandleplanen, og at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket (planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 11). Områder hvor skovtilplantning er uønsket drejer sig typisk om områder, der har landskabelige eller kulturhistoriske værdier, eller som af andre grunde ønskes friholdt for tilplantning.

Rejsning af nye skove vil bidrage til Naturplan Danmark og vil som en del af Grønt Danmarkskort skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder.