Publikation01.01.2015

Redegørelser om detailhandel

Ifølge planloven skal erhvervs- og vækstministeren hvert fjerde år afgive en redegørelse til folketinget med en vurdering af kommuners og regionplanmyndigheders planlægning for detailhandelsstrukturen.

Detailhandelsredegørelse 2015

Ny redegørelse om detailhandelsplanlægning belyser den danske detailhandelsstruktur og sætter fokus på sammenhængen mellem planlovens detailhandelsbestemmelser og kommunernes planlægning.

Redegørelsen viser, at der er en generel tendens til færre, men større butikker. Der er især færre af de små dagligvarebutikker, mens discountbutikker bliver stadig mere udbredte.

Læs detailhandelsredegørelsen 2015 her

Detailhandelsredegørelse 2011

Miljøministeren har den 21. december 2011 fremsendt 'Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011' til Folketingets Miljøudvalg.

Læs detailhandelsredegørelsen 2011 her

Redegørelsen belyser detailhandelsstrukturen og kommunernes planlægning i forbindelse med kommuneplanrevision 2009. Redegørelsen viser, at kommunernes planlægning understøtter formålet med detailhandelsbestemmelserne, som er at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer.

Samlet set vurderer redegørelsen:

  1. at der i dag er et finmasket net af dagligvarebutikker i Danmark,
  2. at placeringen af dagligvarebutikker har stor betydning for livet i bymidterne,
  3. at den strukturelle udvikling medfører færre, men større detailhandelsbutikker,
  4. at den økonomiske udvikling giver tomme butikslokaler,
  5. at tidligere planlægning kan sætte en utidssvarende ramme for udviklingen, og
  6. at kommunerne oplever udfordringer i planlægningen: reglerne er vanskelige at administrere og kommunerne efterlyser øget information og vejledning.

Baggrundsrapporter til detailhandelsredegørelsen 2011 udarbejdet af COWI:

- med udgangspunkt i kommuneplanrevision 2009.

- eksempler på planlægning og detailhandelsudvikling i 10 byer og på Fyn.