15.11.2019

Plandata.dk’s datamodel og upload af planer

Her kan du finde svar på en række typiske spørgsmål om upload af planer til Plandata.dk samt om Plandata.dk’s datamodel.

Spørgsmål
 

Hvorfor kan jeg ikke uploade et delområde/byggefelt med mere end én geometri?

Hvis din fil indeholder flere geometrier (polygoner), skal disse sammenflettes og gemmes som et multipolygon. Det kan gøres i et GIS-program ved at benytte en "merge" eller "flette" funktion.

Spørgsmål
 

Hvad er forskellen på felterne ZONE og IZONEREG i datamodellen?

Hvis en lokalplan regulerer zonestatus, skal dette indberettes gennem indberetning i Plandata.dk.
 

Feltnavnet ”IZONEREG” står for "Ikke zoneregulerende". Hvis planen ikke regulerer zone, skal feltet have værdien "True". Hvis planen regulerer zone, skal feltet have værdien "False".

Hvis en plan indeholder zonebestemmelser, men disse er angivet på delområdeniveau, kan feltet indeholde værdien "True" på lokalplansniveau og "False" på delområdeniveau.

Hvis planen regulerer zone, skal feltet ”ZONE” indeholde værdien "1" for byzone eller "3" for sommerhusområde.

Indberet i plandata.dk

SPØRGSMÅL
 

Hvordan downloader jeg planer eller dele af planer?

Du mulighed for at downloade flere planer på en gang ved at søge efter en specifik plantype. Her kan du sætte flueben ud for de planer, som du vil downloade og klikke på knappen ”download GIS” ovenover listen med planer.

Massedownload af retningslinjer/rammer

Massedownload af retningslinjer/rammer for en kommuneplan sker under den specifikke plan. For retningslinjer vælges et tema, hvorefter alle retningslinjer under det tema kan downloades samtidig ved at sætte flueben ved ”Planid for retningslinje” og ”Download retningslinjer” på indberetning i Plandata.

Massedownload af delområder/byggefelter

Massedownload af delområder/byggefelter for en lokalplan sker ved at åbne den specifikke plan. Her skal der trykkes på henholdsvis ”Download delområder” eller ”Download byggefelter” på indberetning i Plandata.

Indberet i Plandata.dk  

Vejledning i upload/download i Plandata.dk

Spørgsmål
 

Hvordan masseuploader jeg planer?

Det er muligt at masseuploade henholdsvis retningslinjer og rammer til en kommuneplan eller delområder og byggefelter til en lokalplan ved brug af ”Upload GIS” knappen.

For delområder/byggefelter

For delområder/byggefelter til en lokalplan gælder det, at én samlet GIS-fil kan uploades for delområder og én for byggefelter, hvori hvert område/byggefelt udgør ét objekt i den tilhørende attributtabel. Husk også at inkludere ID’et på lokalplan i attributtabellen.

For rammer til en kommuneplan

For rammer til en kommuneplan gælder samme procedure for masseupload som for delområder og byggefelter. Retningslinjetemaer adskiller sig, da de skal uploades hver for sig med en separat GIS-fil. Husk at inkludere ID’et på enten kommuneplantillægget eller kommuneplanen i attributtabellen.

Indberet i Plandata.dk

Vejledning i upload/download Plandata.dk.

Spørgsmål
 

Hvorfor vises nogle tekstfelter (fx plannavne og plannumre) indeholdende ”æ, ø og å” med tegn som ”æ, ø og Ã¥”?

Ved brug af funktionen "Upload GIS", kan det ske at tekstfelter med tegn som ”æ, ø og å” ændres til "æ, ø og Ã¥”. Ved upload af Shape-filer og TAB-filer kan dette undgås, ved at sikre at encoding i GIS-filen er defineret som enten ISO 8859-1 eller Latin-1.

Ved upload af GML-filer skal encoding være UTM-8.

Spørgsmål
 

Hvad er en gyldig geometri i Plandata.dk?

Når en geometri indberettes i Plandata.dk skal GIS-filen være zippet og overholde følgende krav:

  • Geometrier i Plandata.dk skal uploades i koordinatsystemet ETRS89 / UTM zone 32N, EPSG:25832
  • Et uploadet objekt skal enten være et (multi)polygon, en linje eller et punkt 
  • En fil kan ikke indeholde eksempelvis både et polygon og et punkt
  • En geometri må ikke indeholde linjer, der krydser hinanden
  • En geometri må ikke indeholde dobbelt knudepunkter

Det er muligt at lave forskellige valideringstjek i GIS-programmer for eksempelvis at søge efter dobbelte knudepunkter.

Spørgsmål
 

Hvorfor får jeg fejlmeddelelsen "Upload fejlet", når jeg uploader min Mapinfofil?

Oftest skyldes fejlmeddelelsen "Upload fejlet", at det forsøget at uplaode en Mapinfofil, hvor filnavnet indeholder et æ, ø eller å.

Fejlen kan også forårsages af lange filnavne.