20.10.2017

Nyt Plandata.dk fra 1. januar 2018

I forbindelse med SKATs fornyelse af ejendomsvurderingerne arbejder Erhvervsstyrelsen på en revideret og forbedret version af PlansystemDK, som kan levere mere detaljerede data til SKAT. Den nye platform får navnet Plandata.dk.

Fra 2018 vil SKATs ejendomsvurderinger blive udregnet efter en ny metode, som bl.a. vil indeholde flere data om den enkelte ejendom. Nogle af disse data skal komme fra det kommende Plandata.dk, og Erhvervsstyrelsen arbejder i øjeblikket sammen med SKAT, KL og kommunerne om at udforme den platform, der fremover skal samle data og videresende dem til SKAT.