Driftsmeddelelse15.10.2019 - 13:57

Nyheder fra Plandata.dk

Læs de nyeste opdateringer fra Plandata.dk.

Der er en række nyheder fra Plandata.dk:

  • Undgå ugyldige mailadresser på høringsparter: I tilfælde, hvor en høringsmeddelelse ikke er leveret til en mailadresse, indsamler Plandata.dk supporten disse. Kommunerne vil månedligt modtage en oversigt over de ugyldige mailadresser, som findes i kommunernes høringslister. Herefter kan kommunen slette den ugyldige mailadresse og tilføje den korrekte i Plandata.dk. Skriv til Plandata.dk supporten for at oplyse, hvis ikke vi sender information om ugyldige mailadresser på høringsparter til den rigtige mailadresse.
  • Alle indkaldelser af idéer og forslag samt udbygningsaftaler findes nu i Plandata.dk: I løbet af sommeren og efteråret er indkaldelser af idéer og forslag og udbygningsaftaler, som har været offentliggjort på Planinfo hjemmesiden, overført til Plandata.dk. Det betyder, at de nu også kan ses på kort.plandata.dk. Vi mangler få informationer fra enkelte kommuner for at færdiggøre overførslen. De berørte kommuner vil blive kontakte herom. 
  • Tilmeld dig workshop om Plandata.dk: Erhvervsstyrelsen afholder workshop om Plandata.dk med introduktion til indberetning af planer og håndtering af deljordstykker til manuel kontrol. Workshoppen afholdes fire gange på to lokaliteter. Læs mere og tilmeld dig her.