03.01.2018

Modernisering af planloven

Med moderniseringen af planloven har kommunerne fået øget råderum og nye muligheder i planlægningen. Den moderniserede planlov trådte i kraft den 15. juni 2017.

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialde-mokratiet vedtog den 1. juni 2017 en modernisering af planloven. 

Den nye planlov indeholder en lang række ændringer, som giver kommuner, borgere og virksomheder bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling, samtidig med, at der værnes om natur og miljø.

Planlovens formålsbestemmelse

Planlægningen skal være med til at skabe gode rammer for vækst og udvikling, og formålsbestemmelsen er ændret for at skabe bedre balance mellem hensynet til vækst og erhvervsudvikling og hensynet til natur og miljø. 

Fokusering af de nationale interesser

De nationale interesser er fokuseret til fire nationale interesseområder:

  1. Vækst og erhvervsudvikling
  2. Natur- og miljøbeskyttelse
  3. Kulturarvs- og landskabsbevarelse
  4. Hensyn til nationale og regionale anlæg. 

Den nye oversigt over nationale interesser til brug for kommunernes planlægning forventes udstedt omkring årsskiftet 2017/2018. 

Oprydning i uaktuelle og uudnyttede reservationer

Kommunerne kunne frem til den 15. juli 2017 indberette oplysninger om helt eller delvis uudnyttede og uaktuelle arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder.

Erhvervsstyrelsen gennemgår materialet og orienterer aftaleparterne bag aftalen om modernisering af planloven om resultatet. Herefter vil aftaleparterne tage stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0 og 15). 

Udviklingsområder i kystnærhedszonen

Erhvervsministeren kan i et landsplandirektiv udpege udviklingsområder på baggrund af ansøgninger fra kommunerne, hvor kommunalbestyrelsen får mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer og give tilladelse til anlæg svarende til de generelle regler i landzone. Første ansøgningsrunde havde frist den 15. oktober 2017.

Se også: Kystnærhedszonen

Se også: Udviklingsområder

Omplacering og inddragelse af sommerhusområder

For at give bedre vilkår for turismeerhvervet kan der omplaceres og udlægges kystnære sommerhusområder. Der kan udlægges op til 6.000 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen under forudsætning af, at kommunalbestyrelserne lader områder med mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde tilbageføre til landzone.

Der var ansøgningsfrist for kommunalbestyrelserne den 15. oktober 2017. På baggrund af indkomne ansøgninger vil erhvervsministeren udstede et eller flere landsplandirektiver, som fastsætter hvilke områder, der kan udlægges som nye sommerhusområder, og på hvilke vilkår det kan ske.

Overførsel fra sommerhusområde til byzone

Lovændringen åbnede desuden mulighed for, at landets kystkommuner kunne ansøge om at overføre eksisterende sommerhusområder til byzone. Der var ansøgningsfrist for kommunalbestyrelserne den 15. oktober 2017.

På baggrund af kommunernes ansøgning udsteder erhvervsministeren et landsplandirektiv, der fastsætter hvilke sommerhusområder, der kan overføres til byzone. Herefter kan kommunerne overføre de pågældende sommerhusområder til byzone ved en lokalplan. 

Se også: Sommerhuse

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

Kommunerne skal i detailhandelsplanlægningen afveje følgende tre ligeværdige formål:

  1. At fremme et varieret butiksudbud.
  2. At sikre god tilgængelighed for alle trafikarter.
  3. At skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. 

Størrelsesgrænserne for udvalgsvarebutikker er ophævet, men i kommuneplanens retningslinjer og rammer fastsættes, hvor store udvalgsvarebutikker, der kan etableres. For dagligvarebutikker er størrelsesgrænserne øget. 

Krav om brug af den statistiske metode til afgrænsning af bymidter og bydelscentre er fjernet. Kommunerne fastsætter selv det samlede areal til butiksformål i bydelscentre i byer med over 20.000 indbyggere. Listen over særlig pladskrævende varer er ikke længere udtømmende, og varer, der udgør en særlig risiko, som ammunition og eksplosiver, er tilføjet. 

Se også: Detailhandel

Aflastningsområder

Kommunerne kan planlægge for nye aflastningsområder og udvide eksisterende aflastningsområder. I hovedstadsområdet vil det ske gennem en revision af den samlede centerstruktur i landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet. 

Der er udstedt en samlet ny vejledning om detailhandelsplanlægning

Planlægning for byvækst

Princippet om, at byudviklingen skal ske indefra og ud, er lovfæstet, men i en moderniseret udgave. Det indebærer, at inddragelse af nye arealer til byvækst (boliger og erhverv mv.) som udgangspunkt også fremover skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder, dog med visse muligheder for fravigelse.

Kommunerne skal fremover benytte en ensartet metode til opgørelse af behovet for nye inddragelser til byvækst. Metoden fremgår af Bekendtgørelse om planlægning for inddragelse af nyt byzoneareal. 

Reglerne om byvækst, herunder mulighederne for fravigelse af princippet om indefra og ud er præciseret i en samlet vejledning. 

Se også: Byvækst

Planlægning for produktionserhverv

Kommuneplaner skal fremover indeholde retningslinjer for de erhvervsområder, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder samt beliggenheden af konsekvensområder omkring erhvervsområder til produktionserhverv.

Hvis der planlægges for ændret anvendelse i konsekvensområderne er der krav om udarbejdelse af en redegørelse om, hvordan miljøkonflikter kan afværges. Kommunerne har mulighed for at opføre støjfølsom anvendelse som fx boliger på særligt udpegede arealer. 

Se også: Produktionserhverv 

Støjbelastede arealer

Reglerne om planlægning for støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer er udvidet til at omfatte alle former for forurening, herunder støv-, lugt og anden luftforurening. I landzone skal der omkring flyvepladser, militære øvelsespladser, tekniske anlæg mv. udpeges konsekvensområder, hvor der kræves landzonetilladelse til ændret anvendelse af overflødige bygninger mv.

De nye regler om planlægning for produktionserhverv vil blive præciseret i en vejledning.    

Mere fleksibel administration og kortere høringsfrister

Høringsfristen for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg er fremover minimum 4 uger, og ned til 2 uger for lokalplanforslag af mindre betydning.

Kommunalbestyrelsen har pligt til i hvert enkelt tilfælde at sikre en rimelig frist for inddragelse af offentligheden, herunder at fastsætte en længere 
frist end de angivne minimumsfrister, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt i det konkrete tilfælde.

Der kan endvidere meddeles dispensation fra lokalplaners principper til midlertidige aktiviteter i 3 år, desuden til studieboliger i op til 10 år. 

Se også: Midlertidig anvendelse

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

Overflødiggjorte bygninger i landzone kan som hovedregel tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, samt lager- og kontorformål m.v. uden landzonetilladelse. Helårshuse i landzone kan udvides til 500 m2 uden landzonetilladelse

Vær opmærksom på, at der fortsat kan kræves dispensation/tilladelse efter anden lovgivning - fx byggeloven, naturbeskyttelsesloven og vejloven - til de forhold, der er omfattet af lempelserne.

Kommunerne kan udpege omdannelseslandsbyer, hvor der er videre rammer for landzoneadministrationen. Forældelsesfristen for landzonetilladelser ændres fra 3 år til 5 år. Kommunerne kan herudover meddele en frist på op til 10 år til genopførelse af en bolig, hvis der samtidig stilles krav om nedrivning af den hidtidige bolig. 

Vejledning om ændringerne i landzone forventes sendt i offentlig høring inden udgangen af 2017. 

Se også: Landzoneadministration

Udvidede muligheder for anvendelse af sommerhuse

Sommerperioden, hvor sommerhuse i sommerhusområder frit kan bruges til overnatning, er udvidet fra 26 uger til 34 uger. Desuden er kravet om pauser mellem forskellige brugeres kortvarige ferieophold i vinterperioden afskaffet. Den samlede anvendelse må dog fortsat ikke overstige halvdelen af vinterperioden. 

Pensionister har ret til at anvende deres sommerhus til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab mod de tidligere 8 år, og retten er udvidet til også at gælde pensionister, der ejer en fritidsbolig i landzone.