Publikation10.02.2011

Lysmarkering af vindmøller

Rapport om lysmarkering af vindmøller. Lysmarkering af vindmøller på land har til formål at fremhæve og tydeliggøre tekniske anlæg, således at piloter i luftfartøjer har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige manøvrer for at undgå en kollision.

Som led i aftalen om etablering af et nationalt testcenter i Østerild er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Transportministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Risø DTU og Miljøministeriet (Formand). Arbejdsgruppen har med ekspertbistand fra Trafikstyrelsen og Vindmølleindustrien undersøgt og vurderet lysmarkering til luftfart i både en national og international kontekst. Søfartsafmærkning er ikke undersøgt i denne rapport og er omfattet af andre regler. Erfaringer fra Risø DTUs prøvestation ved Høvsøre indgår som bidrag i arbejdsgruppens arbejde med lysmarkeringsproblematikken.

Arbejdsgruppens formål og opgave har været at beskrive det eksisterende grundlag for lysmarkering af vindmøller, at inddrage internationale erfaringer og den nyeste viden på området, og at komme med anbefalinger til det fremtidige arbejde med lysmarkering af vindmøller.

Lysmarkering af vindmøller på land har til formål at fremhæve og tydeliggøre tekniske anlæg, således at piloter i luftfartøjer har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige manøvrer for at undgå en kollision.

Rapporten ledsages af to bilagsdokumenter. Udgivet af Naturstyrelsen, 2011. Må citeres med kildehenvisning.