05.07.2018

Kommuneplanens rolle

Alle kommuner har pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. Planen formidler kommunalbestyrelsens prioriteringer i relation til arealanvendelsen i kommunen.

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land.

Efter planloven gælder kommuneplanen løbende 12 år frem i tiden.

Begrundede beslutninger

Kommuneplanen skal vise kommunalbestyrelsens beslutninger om arealanvendelsen i kommunen – baseret på afvejninger af forskellige hensyn.

I tilfælde hvor der foretages afvejning af væsentlige, modstridende interesser, skal det forklares og begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejet imod hinanden. 

Bindeled mellem lokal- og landsplanlægning

Kommuneplanen udgør samtidig det nødvendige bindeled mellem landsplanlægningen og de bestemmelser om anvendelse mv. af den enkelte ejendom, der fastlægges i lokalplaner og ved enkeltafgørelser efter bl.a. plan-, natur- miljø-, bygge- og vejlovgivningen.

Kommuneplanen udgør således også et grundlag for kommunernes administration af en række beføjelser efter sektorlovgivningen.

Sammenhæng til nabokommuner

Et forslag om byudvikling i én kommune kan påvirke byudviklingsmulighederne og have betydelige konsekvenser i andre kommuner – såvel trafikalt som i forhold til de andre kommuners udviklingsmuligheder, fx:

  • Et fritidsanlæg, som et større stadion eller en golfbane, i én kommune kan få betydning for borgerne i nabokommunerne, fx anlæg, der er bygget til nogle gange at rumme et stort publikum, eller som dagligt har stor persongennemstrømning.
  • Udpegninger i det åbne land, der går på tværs af kommunegrænser, fx værdifulde landskaber, områder til skovrejsning, naturgenopretning og stinet til vandring, cykling og ridning.

Det er baggrunden for, at kommunalbestyrelsen i redegørelsen skal give oplysninger om kommuneplanens sammenhæng til kommuneplanlægningen i nabokommunerne.

Indsigelse

En kommunalbestyrelse har mulighed for at gøre indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling, jf. ovenstående.

Statens indsigelsespligt

Erhvervsministeren har efter den moderniserede planlov pligt til at gøre indsigelse over for forslag og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser vedrørende:

  • vækst og erhvervsudvikling
  • natur- og miljøbeskyttelse
  • kulturarvs- og landskabsbevarelse
  • hensyn til nationale og regionale anlæg
  • regler og beslutninger efter § 3, fx landplandirektiver.

Disse interesser, der udgør rammen om statens indsigelsespligt, er uddybet i lovens bemærkninger til § 29.

Oversigt over nationale interesser

De overordnede interesser er præciseret og forklaret yderligere i Oversigt over nationale interesser, som forventes at udkomme i 2018.

I Oversigten bliver niveauet fastlagt for, hvornår staten har indsigelsespligt, og hvornår interesser er op til kommunerne at varetage.