Planområdet blev 21. januar overført til nyt Indenrigs- og Boligministerium. Vi arbejder på at opdatere hjemmesiden.

Nyhed12.02.2021

Høring af forslag til landsplandirektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommune

Bolig- og Planstyrelsen har sendt forslag til landsplandirektiv for overførsel af kystnært sommerhusområde til byzone i Vordingborg Kommune i otte ugers offentlig høring

Med ændringen af planloven fra juni 2017 er der givet mulighed for, at indenrigs- og boligministeren gennem et landsplandirektiv kan gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at overføre eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til byzone.

Forslag til bekendtgørelsen om landsplandirektiv, som hermed sendes i høring, vil give mulighed for, at Vordingborg Kommune kan overføre et ansøgt sommerhusområde til byzone ved efterfølgende kommunal planlægning.

Se høringsmaterialet på Høringsportalen her

Fristen for at indsende høringssvar er fredag den 9. april 2021.