Nyhed01.10.2021

Høring af forslag til landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen

Indenrigs- og Boligministeriet har fremlagt et forslag til landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, som skal give kommunerne mulighed for at udlægge og tilbageføre kystnære sommerhusområder og på den måde bidrage til at udvikle kystturismen i Danmark.

Forslag til landsplandirektiv giver i alt 10 kommuner mulighed for at udlægge op til 662 sommerhusgrunde fordelt på 20 områder under forudsætning af, at der tilbageføres 575 ubebyggede sommerhusgrunde fordelt i 13 sommerhusområder i kystnærhedszonen. Forslaget omfatter områder i Bornholms Regionskommune, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Holstebro, Jammerbugt, Næstved, Sønderborg og Vejle kommuner.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne.

Der er frist for at sende bemærkninger til forslaget den 26. november 2021. Efter behandling af høringssvar forventes det, at indenrigs- og boligministeren kan udstede landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Se mere på høringsportalen her