08.05.2019

Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort er et sammenhængende naturnetværk, som alle kommunerne bidrager til med udpegninger i deres kommuneplaner. Netværket omfatter eksisterende og potentielle naturområder og økologiske forbindelser.

Kommunerne skal bidrage til at sikre et sammenhængende naturnetværk i Danmark og planlægge for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. I den forbindelse skal kommunerne udpege områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. 

Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der er ressortmyndighed på naturbeskyttelsesinteresserne.

National og international interesse

Grønt Danmarkskort skal ses som led i en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder. Formålet er at understøtte en positiv udvikling i biodiversitet og at indfri intentionerne med Naturplan Danmark. Samtidig skal udpegningen bidrage til at opfylde FN’s og EU’s 2020 biodiversitetsmål om at standse tilbagegangen af biodiversiteten.

Lokale naturråd

Kommunerne skulle i 2018 oprette lokale naturråd til at bistå kommunerne med at udpege områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort.

Det var op til det enkelte naturråd at beslutte, hvordan arbejdet nærmere skulle tilrettelægges, så hensynet til lodsejere og borgere blev sikret. Naturrådene har kunnet foretage høringer eller på anden vis inddrage lodsejere og andre borgere i forbindelse med deres arbejde. Naturrådene har i juli 2018 afsluttet deres arbejde, og bidrag til kommunernes udpegninger af områder, der kan indgå i Grønt Danmarkskort, ligger klar.

Link til naturrådenes anbefalinger 

Udpegning af områder

Kommunerne skal i kommuneplanen udpege områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14, og § 11 a, stk. 2. Ved udpegningen af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort, skal kommunerne benytte de nationale kriterier, som fremgår af planlovens § 11 a, stk. 3.

Udpegningen skal omfatte:

  • Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder Natura 2000-områder og værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.
  • Eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder, der kan udvide eller danne forbindelse mellem eksisterende naturområder.

Der skal være særligt fokus på at sikre forbindelse mellem Natura 2000-områderne.

Andre naturområder

I Grønt Danmarkskort kan tillige indgå naturområder, som bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller friluftslivet. Det kan fx være lavbundsarealer, skovrejsningsområder eller meget værdifulde landskaber.

Ved udpegningen af områder til Grønt Danmarkskort skal kommunerne sikre sammenhæng på tværs af kommunegrænserne.

Se Vejledning om Grønt Danmarkskort på Retsinformation.

Indberetning af retningslinjer

Retningslinjer for Grønt Danmarkskort skal indberettes i Plandata under de enkelte arealinteresser, dvs. fx økologiske forbindelser. 

Se også: Plandata.dk

Udviklingsområder og Grønt Danmarkskort

Kommuner, der har arealer beliggende i kystnærhedszonen, kan ansøge erhvervsministeren om at udpege udviklingsområder.

Udviklingsområder må ikke overlappe med områder i Grønt Danmarkskort, og udpegning af udviklingsområderne i kommuneplanlægningen er betinget af udpegningen af Grønt Danmarkskort.