Nyhed19.11.2019

EU-program om bæredygtig byudvikling får dansk hjemmeside

URBACTs kontaktpunkt i Danmark har fået en ny hjemmeside. Den giver et hurtigt overblik over, hvordan kommuner eller nonprofitorganisationer kan få støtte til bæredygtig byudvikling.

URBACT er et europæisk program for bæredygtig byudvikling. Programmet støtter i øjeblikket projekter i Århus, Aalborg og København og flere er på vej. URBACTs nationale kontaktpunkt i Danmark er placeret i Erhvervsstyrelsen og kan nu også findes på nettet.

Hjemmesiden giver et indblik i et omfangsrigt program - hvilke projekter URBACT støtter, og hvordan netværkene og kompetenceudviklingen fungerer.

Hjemmesiden fortæller løbende om de danske programdeltagere, og danske kommuner, universiteter og nonprofitorganisationer kan finde information om nye ansøgningsrunder, fagrelevante temaer og links til artikler, som udgives på URBACTs officielle hjemmeside.  Det er også muligt at skrive sig op til et nyhedsbrev.

Besøg hjemmesiden her

 

Kontakt

Louise Meier

Mail: loumei@erst.dk