11.04.2018

Erhverv

Den kommunale planlægning for erhverv kan bl.a. omfatte erhverv i byerne, motorvejsnære erhvervsarealer, produktionserhverv, risikovirksomheder samt detailhandel.

Den kommunale planlægning for erhverv er med til at sikre de fysiske rammer for erhvervslivets vækst- og udviklingsmuligheder.

Det er i dag muligt at blande flere forskellige anvendelser, der kan opfylde ønsker til kvalitet i byerne. Kommunerne står derfor over for nye valg og muligheder i planlægningen for omdannelse og modernisering af eksisterende erhvervsområder.

Planlægning for erhverv

I planlægningen for erhverv kan kommunerne sikre arealer til forskellige typer af virksomheder. Planloven indeholder forskellige muligheder for og krav til lokalisering af erhverv i byerne, på motorvejsnære arealer, for produktionsvirksomheder og for risikovirksomheder.

Undersøgelser peger på, at det ikke længere er kvantitet, der er nøgleordet, når det gælder om at tiltrække virksomheder. Kvaliteten og forskelligheder i udbuddet er nu en vigtigere konkurrenceparameter.

Efterspørgsel på bymæssige omgivelser

Fremtidens erhverv er i højere grad end tidligere byintegrerbare. Byintegrerbare virksomheder efterspørger bymæssige omgivelser og nærhed til bymæssige funktioner, som findes i bymidten.

Ved byomdannelse og fortætning af eksisterende bymidter og i områder, der ligger tæt på bymidten, kan der skabes plads til byintegrerbare virksomheder.

Kommunerne kan afveje rollefordelingen i erhvervsområder efter, hvor i bystrukturen de ligger, og hvilken attraktion for nye virksomheder området har. Kommunerne kan også afveje integration af andre anvendelser som fx butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. 

Erhvervsarealer langs motorveje

Kommuneplanens rammer og lokalplanlægningen skal sikre, at erhvervsarealer langs motorvejen prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. På den måde sikres de erhverv, der har tung trafik, en placering tæt på motorvejenes til- og frakørsler.

Transport- og logistikvirksomheder

Med transport- og logistikvirksomheder menes virksomheder, hvis udviklingsmuligheder er afhængig af god tilgængelighedtil det overordnede vejnet, og som primært genererer godstransporter, der så vidt muligt skal ledes uden om bymæssig bebyggelse.

Andre erhverv langs motorveje 

Kommunerne kan planlægge for, at andre erhverv end transport- og logistikvirksomheder kan placeres i erhvervsområderne langs motorveje. Det skal dog ske under hensyntagen til en effektiv transportafvikling, så man undgår at blande tung transport med personbiler m.v.

Tung trafik nær centrum 

Det skal i planlægningen så vidt muligt undgås, at lede godstransport gennem tæt befolkede områder i byen.

I tilfælde, hvor et erhvervsområde ved en motorvej ligger tæt på centrum, og hvor omgivelserne har bymæssig og tæt befolket karakter, kan hensynet til at undgå tung trafik derfor betyde, at erhvervsområder prioriteres til andre formål end transport- og logistikvirksomheder.

Stationsnære områder i hovedstaden

Erhvervsarealer langs motorveje i hovedstadsområdet, som samtidig er udpeget som stationsnære områder, vil fortsat kunne anvendes til de formål, som følger af Fingerplanen.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen udarbejde en ny lokalplan til andre formål, så længe det sker inden for de nuværende kommuneplanrammer.

Se også: Byudvikling

Se også: Byvækst

Se også: Byliv og trivsel

Se også: Fingerplanen