Brugeroprettelse til Plandata.dk
Her kan du finde svar på en række typiske spørgsmål om brugeroprettelse, brugerrettigheder og log-in til Plandata.dk.
Hvorfor bliver jeg logget af Plandata.dk?
Af sikkerhedsmæssige årsager bliver brugere logget af Plandata.dk via NETS NemID efter en time.
Hvordan opretter jeg en bruger til Plandata.dk?
Login til indberetning i Plandata.dk sker via FællesBrugerRettighedsSystemet (FBRS). Brugere af indberetning i Plandata.dk skal have en NemID medarbejdersignatur tilknyttet kommunens CVR-nummer.
Kontakt Nets DanID for at få oprettet en medarbejdersignatur.
Hvordan får jeg rettigheder til at logge på Plandata.dk med min medarbejdersignatur?
Hvis du er medarbejder, og skal have hjælp til at få tildelt rettigheder til indberetning i Plandata.dk, skal du kontakte din kommunes NemID-administrator.
Se hvem der er NemID administrator i din kommune.
Se mere om medarbejdersignatur
Hvis du er NemID-administrator og har problemer med tildeling af rettigheder, skal du kontakte Erhvervsstyrelsens Kundecenter.
Hvordan opretter jeg en bruger i Plandata.dk til en ekstern virksomhed?
Det er muligt at oprette en bruger til en ekstern virksomhed. Det gøres ved at udstede en fuldmagt på, hvilke rettigheder den eksterne part skal have til Plandata.dk.
Se mere om, hvordan man giver fuldmagt til en hel virksomhed eller på personniveau.