Nyhed15.08.2019

Ansøg om sommerhusområder og udviklingsområder

Frem til 1. december 2019 er det muligt for kommunalbestyrelser i landets kystkommuner at ansøge om henholdsvis udlæg og omplacering af sommerhusområder, udpegning af udviklingsområder, samt overførsel af sommerhusområder til byzone.

Muligheder i kystnærhedszonen

Ændringen af planloven juni 2017 giver på ny muligheder i kystnærhedszonen.

Landets kystkommuner har mulighed for at ansøge om udviklingsområder, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og nye anlæg. For at give bedre vilkår for turismeerhvervet er der skabt mulighed for at udlægge og omplacere kystnære sommerhusområder. Derudover får kommunerne også mulighed for at overføre sommerhusområder til byzone.

Erhvervsministeren vil efterfølgende udstede landsplandirektiver for hvert af de tre initiativer.

Tre ansøgningsportaler 

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan kommunerne frem til den 1. december 2019 ansøge via tre ansøgningsportaler. For at kunne ansøge skal en række faktuelle oplysninger oplyses.

Til inspiration for kommunerne se gældende vejledning og faktaark fra første runde:

Det kan være hensigtsmæssigt at orientere sig i materialet vedrørende ansøgningsportalerne og oprette sig som bruger tidligt i processen.

Nedenstående links giver direkte adgang til hver af de tre ansøgningsportaler:

> Ansøgningsportal vedrørende udlæg og omplacering af nye sommerhusområder

> Ansøgningsportal vedrørende udpegning af udviklingsområder

> Ansøgningsportal vedrørende overførsel af sommerhusområde til byzone

Herunder kan du læse mere om de tre muligheder:

Læs om udlæg og omplacering af nye sommerhusområder.

Læs om udviklingsområder.

Læs om overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone.