06.10.2020

Seneste planlovsændringer

I februar 2020 vedtog Folketinget ændringer af planloven, der bl.a. omfatter et nyt redegørelseskrav for Grønt Danmarkskort, mulighed for at planlægge for boliger på lugtbelastede arealer, overførsel af fleksboligordningen fra boligreguleringsloven til planloven og mulighed for fristforlængelser for forsøgsprojekter. Lovændringerne er trådt i kraft den 1. april 2020.

Planlovens nye regler for Grønt Danmarkskort stiller krav om, at kommunerne i kommuneplanen fremadrettet redegør for, i hvilket omfang planlægningen for udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort er realiseret.

Kommunerne er givet mulighed for i særlige tilfælde, med erhvervsministerens tilladelse, at planlægge for arealer belastet af lugt i konsekvensområder til opførelse af boliger med altaner og vinduer, som kan åbnes.

Fleksboligordningen er overført fra boligreguleringsloven til planloven. Det betyder, at kommunerne kan inddrage bredere hensyn ved beslutningen om, i hvilken udstrækning og i hvilken form fleksboligordningen skal anvendes i kommunen. I øvrigt opretholdes ordningen i det væsentlige uændret.

Der er ligeledes indført ændring af regler i planloven og naturbeskyttelsesloven, der ændrer rammerne for realiseringen af de såkaldte forsøgsprojekter. Erhvervsministeren meddelte i november 2015 tilladelse til i alt 10 konkrete forsøgsprojekter, der skal fremme kyst- og naturturismen. Lovændringen gør det muligt for erhvervsministeren og miljøministeren at forlænge 5-årsfristen for den fysiske påbegyndelse af et forsøgsprojekt med op til 2 år samt godkende mindre ændringer af et allerede tilladt forsøgsprojekt.

Strategisk planlægning for landsbyer

I januar 2019 vedtog Folketinget en ændring af planloven, der omfatter nye bestemmelser om strategisk planlægning for landsbyer. Planlovsændringen har virkning for forslag til kommuneplaner fra den 1. juli 2019.

Kommunerne forpligtes til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer, samt forpligtes til at indarbejde retningslinjer for udviklingen af landsbyer. Kommunalbestyrelsen vil i kommuneplanen skulle oplyse om grundlaget for den strategiske planlægning og redegøre for, hvordan kommuneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling af landsbyer.

Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger.

Regeringen fremsatte den 3. oktober 2018 et lovforslag om ændring af planloven, der bl.a. indeholder opfølgning på anbefalingerne fra ekspropriationsudvalget. 

Ekspropriationsudvalget afgav betænkning den 12. juni 2018 (Betænkning nr. 1569 juni 2018). Udvalget konkluderer i sin betænkning, at ekspropriation efter planloven ikke udgør et retssikkerhedsmæssigt problem, og at planloven kun giver adgang til at ekspropriere, herunder til fordel for private, hvis det er nødvendigt af hensyn til almene samfundsinteresser. Udvalget anbefaler dog, at der iværksættes tiltag, der kan styrke borgeres retsstilling og retssikkerhed ved ekspropriation efter planloven.

Klimatilpasning i planlægningen

I januar 2018 vedtog et flertal i Folketinget en ændring af planloven, som skal forebygge skader forårsaget af oversvømmelse og erosion.

Planlovens nye regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion giver f.eks. kommuner mulighed for at kræve, at en bygherre skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger i de områder, som i kommuneplanen er udpeget som potentielle oversvømmelses- eller erosionstruede.

De nye regler gælder for hele kommunen – både by og land. Reglerne stiller kun krav om etablering af afværgeforanstaltninger, når der planlægges for nye byområder eller fortætning af eksisterende by, tekniske anlæg mv. eller ændret arealanvendelse, som kan udsættes for oversvømmelse eller erosion.

De nye regler om planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion præciseres i en vejledning.

Modernisering af Planloven 2017

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vedtog den 1. juni 2017 en modernisering af planloven. 

Der er tale om en lang række ændringer, som giver kommuner, borgere og virksomheder bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling, samtidig med, at der værnes om natur og miljø.

Planlovens formålsbestemmelse

Planlægningen skal være med til at skabe gode rammer for vækst og udvikling, og formålsbestemmelsen er ændret for at skabe bedre balance mellem hensynet til vækst og erhvervsudvikling og hensynet til natur og miljø. 

Fokusering af de nationale interesser

De nationale interesser er fokuseret til fire nationale interesseområder:

  1. Vækst og erhvervsudvikling
  2. Natur- og miljøbeskyttelse
  3. Kulturarvs- og landskabsbevarelse
  4. Hensyn til nationale og regionale anlæg. 

Se også: Nationale interesser

Oprydning i uaktuelle og uudnyttede reservationer

Kommunerne kunne frem til den 15. juli 2017  og igen 1. juni 2018 indberette oplysninger om helt eller delvis uudnyttede og uaktuelle arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder.

Erhvervsstyrelsen gennemgår materialet og orienterer aftaleparterne bag aftalen om modernisering af planloven om resultatet. Herefter vil aftaleparterne tage stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0 og 15). 

Udviklingsområder i kystnærhedszonen

Erhvervsministeren kan i et landsplandirektiv udpege udviklingsområder på baggrund af ansøgninger fra kommunerne, hvor kommunalbestyrelsen får mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer og give tilladelse til anlæg svarende til de generelle regler i landzone. Første ansøgningsrunde havde frist den 15. oktober 2017. Næste ansøgningsfrist for udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen vil være i 2019.

Se også: Kystnærhedszonen

Se også: Udviklingsområder

Udlæg og omplacering af sommerhusområder

For at give bedre vilkår for turismeerhvervet kan der udlægges og omplaceres kystnære sommerhusområder. Der kan udlægges op til 6.000 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen under forudsætning af, at kommunalbestyrelserne lader områder med mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde tilbageføre til landzone.

Der var ansøgningsfrist for kommunalbestyrelserne den 15. oktober 2017. På baggrund af indkomne ansøgninger vil erhvervsministeren udstede et eller flere landsplandirektiver, som fastsætter hvilke områder, der kan udlægges som nye sommerhusområder, og på hvilke vilkår det kan ske.

Overførsel fra sommerhusområde til byzone

Lovændringen åbnede desuden mulighed for, at landets kystkommuner kunne ansøge om at overføre eksisterende sommerhusområder til byzone. Der var ansøgningsfrist for kommunalbestyrelserne den 15. oktober 2017.

På baggrund af kommunernes ansøgninger er der udstedt et landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. 

Se også: Landsplandirektiver 

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

Kommunerne skal i detailhandelsplanlægningen afveje følgende tre ligeværdige formål:

  1. At fremme et varieret butiksudbud.
  2. At sikre god tilgængelighed for alle trafikarter.
  3. At skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. 

Størrelsesgrænserne for udvalgsvarebutikker er ophævet, men i kommuneplanens retningslinjer og rammer fastsættes, hvor store udvalgsvarebutikker, der kan etableres. For dagligvarebutikker er størrelsesgrænserne øget. 

Krav om brug af den statistiske metode til afgrænsning af bymidter og bydelscentre er fjernet. Kommunerne fastsætter selv det samlede areal til butiksformål i bydelscentre i byer med over 20.000 indbyggere. Listen over særlig pladskrævende varer er ikke længere udtømmende, og varer, der udgør en særlig risiko, som ammunition og eksplosiver, er tilføjet. 

Kommunerne kan planlægge for nye aflastningsområder og udvide eksisterende aflastningsområder. I hovedstadsområdet vil det ske gennem en revision af den samlede centerstruktur i landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet. 

Der er udstedt en samlet ny vejledning om detailhandelsplanlægning

Se også: Detailhandel 

Planlægning for byvækst

Princippet om, at byudviklingen skal ske indefra og ud, er lovfæstet, men i en moderniseret udgave. Det indebærer, at inddragelse af nye arealer til byvækst (boliger og erhverv mv.) som udgangspunkt også fremover skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder, dog med visse muligheder for fravigelse.

Kommunerne skal fremover benytte en ensartet metode til opgørelse af behovet for nye inddragelser til byvækst. Metoden fremgår af Bekendtgørelse om planlægning for inddragelse af nyt byzoneareal. 

Reglerne om byvækst, herunder mulighederne for fravigelse af princippet om indefra og ud er præciseret i en samlet vejledning. 

Se også: Byvækst

Planlægning for produktionserhverv

Kommuneplaner skal fremover indeholde retningslinjer for de erhvervsområder, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder samt beliggenheden af konsekvensområder omkring erhvervsområder til produktionserhverv.

Hvis der planlægges for ændret anvendelse i konsekvensområderne er der krav om udarbejdelse af en redegørelse om, hvordan miljøkonflikter kan afværges. Kommunerne har mulighed for at opføre støjfølsom anvendelse som fx boliger på særligt udpegede arealer. 

Reglerne om planlægning for støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer er udvidet til at omfatte alle former for forurening, herunder støv-, lugt og anden luftforurening. I landzone skal der omkring flyvepladser, militære øvelsespladser, tekniske anlæg mv. udpeges konsekvensområder, hvor der kræves landzonetilladelse til ændret anvendelse af overflødige bygninger mv.

De nye regler om planlægning for produktionserhverv er præciseret i en vejledning.    

Se også: Produktionserhverv 

Mere fleksibel administration og kortere høringsfrister

Høringsfristen for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg er fremover minimum 4 uger, og ned til 2 uger for lokalplanforslag af mindre betydning (det forenklede lokalplaninstrument). 

Kommunalbestyrelsen har pligt til i hvert enkelt tilfælde at sikre en rimelig frist for inddragelse af offentligheden, herunder at fastsætte en længere 
frist end de angivne minimumsfrister, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt i det konkrete tilfælde.

Der kan endvidere meddeles dispensation fra lokalplaners principper til midlertidige aktiviteter i 3 år, desuden til studieboliger i op til 10 år. 

Der vil blive udstedt en vejledning om det forenklede lokalplaninstrument.

Se også: Midlertidig anvendelse

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

Overflødiggjorte bygninger i landzone kan som hovedregel tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, samt lager- og kontorformål m.v. uden landzonetilladelse. Helårshuse i landzone kan udvides til 500 m2 uden landzonetilladelse

Vær opmærksom på, at der fortsat kan kræves dispensation/tilladelse efter anden lovgivning - fx byggeloven, naturbeskyttelsesloven og vejloven - til de forhold, der er omfattet af lempelserne.

Kommunerne kan udpege omdannelseslandsbyer, hvor der er videre rammer for landzoneadministrationen. Forældelsesfristen for landzonetilladelser ændres fra 3 år til 5 år. Kommunerne kan herudover meddele en frist på op til 10 år til genopførelse af en bolig, hvis der samtidig stilles krav om nedrivning af den hidtidige bolig. 

Der vil blive udstedt en vejledning om omdannelseslandsbyer.

Se også: Landzoneadministration

Udvidede muligheder for anvendelse af sommerhuse

Sommerperioden, hvor sommerhuse i sommerhusområder frit kan bruges til overnatning, er udvidet fra 26 uger til 34 uger. Desuden er kravet om pauser mellem forskellige brugeres kortvarige ferieophold i vinterperioden afskaffet. Den samlede anvendelse må dog fortsat ikke overstige halvdelen af vinterperioden. 

Pensionister har ret til at anvende deres sommerhus til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab mod de tidligere 8 år, og retten er udvidet til også at gælde pensionister, der ejer en fritidsbolig i landzone.